Højloftede erhvervslokaler
På Ankersgade på Frederiksbjerg kan vi nu tilbyde erhvervslokaler til virksomheden, der ønsker noget udover det sædvanlige. Ejendommen kendes af de fleste i byen som PostNords distributionscenter i Aarhus. Men nu er det definitivt fortid med brevsortering og pakkeafhentning her på adressen.
Lejemålet består primært af storrum med en lang gang gennem hele lejemålet, og ligger i parterreplan. I parterretagen er der 4,6 meter til loftet og 4,0 meter under drager. Her er lejemålet indrettet i en rå og industriel stil og til mange forskellige formål.
Beliggenheden på Frederiksbjerg, Aarhus C er central men samtidig praktisk. Her er let tilkørsel, uanset om du kommer fra midtbyen eller én af forstæderne. Her er Frederiksbjergs summende cafe- og butiksliv få skridt fra hoveddøren og kun 800 meters gang til Bruuns Galleri.
Ejendommen har parkeringsområde, og der er således mulighed for at leje P-pladser til dette lejemål.
En unik mulighed for virksomheden, der søger rummelige og højloftede erhvervslokaler i Aarhus C. Hvor den rå og utraditionelle stil går hånd i hånd med ufravigelige krav om høj funktionalitet. Hvor medarbejdere fra midtbyen kan cykle (eller gå) på arbejde, og dem i bil kan finde parkeringsplads.
Vi glæder os til at fremvise denne ejendom.